Spørgsmål og svar
På denne side finder du svar på en række typiske spørgsmål i forbindelse med konvertering og tiden efter. Hvis du føler der mangler nogle spørgsmål, eller hvis du har andre spørgsmål du gerne vil dele med andre, så er du meget velkommen til at skrive til os.
Skal jeg skifte mit danske navn, til et muslimsk navn når jeg konverterer?
Det er ikke et krav at du ændrer dit navn til et muslimsk navn når du konverterer. Hvis dit navn ikke har en betydning eller er imod islams lære (fx navne som Odin, Freja, Thor eller Christina fra andre religioner/mytologier). Alligevel vælger mange konvertitter at tilegne sig et muslimsk navn, hvilket der kan være forskellige årsager til. Mange vælger at tage et navn til sig, fra en af de muslimske personligheder som de føler sig inspireret af. Man vælger således også selv om man vil registrere sit nye muslimske navn offentligt, tage det som fornavn eller mellemnavn, eller blot ønsker at beholde det som kaldenavn.
Hvordan konverterer jeg?
At konvertere til islam er en stor ting for dem som vælger at tilslutte sig en ny religion med alt, hvad det indebærer. Det er meget nemt at konvertere til islam og det kræver ingen særlig forberedelse at blive muslim.
Accepten i hjertet er det essentielle i troen, derfor er man muslim så snart man i hjertet accepterer, at der ikke er nogen Gud undtagen Allāh, og at Profeten Muḥammad ﷺ er Allāhs Sendebud, er man muslim. Når du har accepteret troen i hjertet, så er næste skridt at du ytrer den og bekræfter med tungen det som du allerede tror på i hjertet, det er en forpligtelse at man ytrer sin tro medmindre man har en gyldig grund til ikke at gøre det.
Den muslimske trosbekendelse (shahadah)
Ytringen af din tro, sker rent praktisk ved at du ytrer og bevidner din tro med den muslimske trosbekendelse shahadah, foran to vidner.
I den muslimske trosbekendelse (shahadah) bekræfter du at der ikke findes andre guder end Allāh, og at Profeten Muḥammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham) er Allāhs Sendebud. Du bekræfter blot det som du allerede tror på i dit hjerte.
Når du konverterer til islam bekræfter du din tro på; ”Jeg tror på Allāh, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude, den sidste dag, skæbnen: det gode og det dårlige af den er fra Allāh Den Ophøjede og genopvækkelsen efter døden”.
Konverteringen foregår i praksis ved at du fremsiger troskendelsen (shahadah), ved to vidners tilstedeværelse. Du kan selv have vidner med hvis du ønsker at nogle bestemte personer skal overvære din konversion. Selve konversionen tager ikke mere end ca. 10 min. alt afhængigt af hvor mange spørgsmål du har.
Hvor foregår konverteringen henne?
Konverteringen kan enten foregå i en moske eller hjemme hos dig selv, hvis du ønsker at konvertere i hjemlige trykke, rammer.
Center for Danske Konvertitter hjælper med alt det praktiske i forbindelse med din konvertering, såsom at stille en “imam” samt vidner til rådighed. Læs mere under services.
Skal jeg have fjernet mine tatoveringer når jeg konverterer?
Hvis du har tatoveringer fra før du konverterede, kan ingen kritisere dig for det. Du bliver heller ikke mindre muslim af den årsag. Tatoveringer er ikke tilladte i Islam, men de kan være svære at fjerne hvis du har nogle fra tidligere. Som konvertit er du tilgivet dine tidligere synder som du har begået før du konverterede til Islam. Dog kan det i nogle tilfælde være en god ide at få dem fjernet, hvis du har mulighed for det rent økonomisk og at det ikke forhindrer dig i at efterkomme dine islamiske pligter.
Hvis man ønsker at få dem fjernet bør man dog være opmærksom på hvor på kroppen de er placeret, da der er regler for hvilke dele af kroppen man må afdække foran andre mennesker. Det er således en individuel sag, om hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt for dig at få dine tatoveringer fjernet. Du er velkommen til at kontakte os for at få råd og vejledning om netop din situation.
Skal jeg registreres og have et bevis når jeg konverterer?
Det er ikke nødvendigt at man bliver registreret noget sted når man konverterer til islam og det er heller ikke et krav at man har et bevis på det. Dog vælger nogen konvertitter at få lavet et certifikat på deres konverteringen. De fleste der vælger at få det lavet, gør det af egen lyst for at have et minde om denne store og betydningsfulde dag som ens konvertering er. Derudover kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt at få lavet et bevis på at man er muslim, hvis man skal rejse til de hellige byer, Mekka og Madinah. Kontakt os for at høre nærmere.
Hvilken betydning har min fortid for mig efter jeg er konverteret?
Efter du er konverteret til islam er alle dine tidligere synder tilgivet. Du stilles derfor ikke til regnskab for dine tidligere synder. Om du har spist svinekød, drukket alkohol eller andre ting som er forbudte i islam, har ingen betydning da “tavlen er hvisket ren”. Du er heller ikke en dårligere muslim af den årsag. Når man konverterer til islam, starter man som en nyfødt baby.
Siden opdateres løbende. Sidst opdateret: 25. december 2016